Tryk Politi - et sms-samarbejde mellem dig og Nordsjællands Politi

 

Vil du hjælpe politiet med at skabe et mere trygt Nordsjælland?

Det eneste, du skal gøre, er, at tilmelde dig Nordsjællands Politis sms-samarbejde Tryk Politi, og så ellers holde øjne og ører åbne – og mobilen tændt.

 

Så enkelt er det
Når du er tilmeldt Tryk Politi, modtager du en sms fra Nordsjællands Politi, hvis vi har brug for din hjælp. Det kan f.eks. dreje sig om en savnet borger, eller hvis der er tricktyve i dit lokalområde. I sms´en vil der stå en kort beskrivelse af, hvad du skal holde særligt øje med.

Ser du noget, som kan hjælpe politiet med opklaringen, kan du kontakte politiet enten ved at svare på sms’en eller ringe 1-1-4.

Tryk Politi bruges også i visse tilfælde til at sende generelle informationer eller advarsler til borgerne i et geografisk udvalgt område.

Du tilmelder dig Tryk Politi her


Vigtigt
Du skal kun observere og informere politiet på en måde, der ikke indebærer risiko for dig selv. Du bliver altså hverken bedt om at foretage civile anholdelser eller forsøge at tilbageholde gerningsmænd.

 





Hent Politiapp GooglePlay